Kære læsere! Rigtig glædelig jul! Jeg håber I får en dejlig dag og aften med venner og familie, gaver, risalamande, juletræ og Jesusbarn.
Jeg selv holder jul med min dejlige kone hos min skønne svigerfamilie, og har derfor lige så lidt tid til blogs idag, som I sikkert har. Derfor vil jeg bare lige bruge dagens blogpost på at sige tak, og på at lave en lille liste over ting, jeg har glemt. Ellers vil jeg bare give plads til kommentarer og reaktioner på dette års julekalenderblog.
Allerførst TAK til alle jer, der har læst med og kommenteret. Tak til min kone Johanne for masser af små snakke om, hvad der dog skulle skrives, og hjælp til ikke at få det gjort alt for misforståeligt. Tak til brødre, søster og venner for forslag og gode ideer. Tak til Peter Madsen for svar på tiltale, og tak til alle dem, jeg har lånt billeder af til bloggen.
Her kommer listen over ting jeg har glemt. Undervejs i årets blog har jeg forsøgt at lade hver dags blog handle om ét værk af gangen. Derfor har jeg med vilje ikke krydsrefereret så meget til andre værker inden for den fantastiske fiktion. Jeg håber at tage dem op igen her på bloggen på et senere tidspunkt, men disse værker bør og skal i det mindste lige nævnes. Det kan så være inspiration til videre læsning, kigning, spillen for jer:
Romaner:
Phillip Pullman: His Dark Materials Trilogy
China Miéville: Perdido Street Station
Cormac McCarthy: The Road
C.S. Lewis: Narnia-serien (de holder stadigvæk!)
Non-fiction:
Joseph Campbell: The Hero With a Thousand Faces
Michael Chabon: Maps and Legends
Tegneserier:
Alan Moore: V for Vendetta
Marvels superheltetegneserier, især Civil War, Siege, Old Man Logan, X-Men: Messiah Complex og X-Men: Second Coming
Jeff Smith: Bone-serien
Film:
Princess Mononoke
District 9
Batman: The Dark Knight
Sucker Punch
A Series of Unfortunate Events
The Green Mile
Harry Potter and the Prisoner of Azkaban
Ronja Røverdatter
Computerspil:
Rise of Legends
The Elder Scrolls III: Morrowind og The Elder Scrolls IV: Oblivion
Diablo II
Starcraft og Starcraft II
Torchlight
Myth: The Fallen Lords
Baldur's Gate II
Bastion
Mass Effect 2
Star Wars: Knights of the Old Republic I og II, Star Wars: The Old Republic
DC Universe Online
Brink
Det er slet ikke en udtømmende liste, men blot dem, jeg egentlig gerne ville have skrevet om, hvis der havde været flere dage til jul, da jeg gik i gang. Forhåbentlig kommer de her på bloggen i 2012! Hvis du har noget i tankerne, der virkelig bør være på listen, så skriv det i kommentarfeltet.
TAK FOR DENNE GANG! Vi ses snart igen her på nubliverdetvildt.blogspot.com
Glædelig jul!

Hej Johannes
SvarSletDu skal da lige have en stor tak for bloggen her. Det har været en fornøjelse at følge med. Nu sidder jeg jo så her med en lang række af værker burde undersøge nærmere.
-og så glæder det mig at du husker at nævne Narnia - omend kort. Jeg kan vist roligt sige at C.S. Lewis har en afgørende del af skylden for min eventyrlyst :)
Håber du får tid til at følge op senere.
Glædelig jul og et velsignet nytår herfra.
/Daniel