22. December: Et katalog af fabeldyr

Det er slet ikke til at overskue, hvor mange myter og fantasyklicheer der er på spil her.

Det er gået op for mig, at jeg, i min beskrivelse af hvordan den fantastiske fiktion gør sig i computerspillenes verden, har overfokuseret på rollespilsgenren. Det er ærgerligt, for det er gået op for mig, at min "første kærlighed" inden for fantasyspil faktisk slår sine folder i en helt anden genre, nemlig den turbaserede strategi-genre. Derfor skal vi idag kigge på en mastodont af en spilserie, der nu kører på sit sekstende år, og har været et samlingspunkt for mig og mine kammerater (og lillebror) lige så længe. Det er faktisk et af de spil der hænger lidt sammen med julen for mig, fordi der er blevet brugt så mange timer på det i vores køkken i de lange ferier: Velkommen til den toogtyvende julekalenderbloglåge her på nubliverdetvildt.blogspot.com, hvor vi skal se på Heroes of Might and Magic.


Grunden til, at Heroes of Might and Magic-serien altid har været forbundet med fællesskab og hygge for mig, ligger ikke så meget i spillets emne og verden som i dets spiltekniske opbygning. Man kan spille op til 8 spillere sammen på én pc, og hver spiller skal så efter tur styre deres små helte med tilhørende hære rundt på et landkort, hvor de kan kæmpe mod monstre, lære nye magier og indtage nye byer. Det, at spillet går efter tur, tager meget af den umiddelbare adrenalin og indlevelse ud af spillet, men gør det til gengæld meget velegnet som baggrund for en masse hyggesnak og diskussion om, hvad der vil være en god ide at gøre næste gang, det bliver ens tur. Og der er virkelig meget at diskutere og planlægge, for spilserien var og er stor og kompleks, med et utal af tropper at vælge imellem til ens hær, mange ressourcer der skal indsamles og beskyttes, og mange farbare strategier i de lidt Stratego-agtige kampe.

Det er dog ikke primært den strategiske dybde, der fascinerer mig, for jeg har aldrig været særligt god til det (jeg kan kun komme i tanke om en eller to kampagner i alle de år, serien har eksisteret, hvor jeg faktisk har vundet). Det er derimod det levende kæmpekatalog af fabeldyr, fantasysoldater og mytiske monstre, spillet hen over årene er blevet. Spilserien har fra starten af været High Fantasy, altså den gren af genren hvor magien er over alt, og stort set alt kan ske og rummes i fantasiverdenens nærmest grænseløse ramme. Det betyder i praksis, at spillets udvalg af tropper med tiden er blevet udvidet ved at stjæle med arme og ben fra mytologier, ridderromancer og kendte fantasyværker fra hele verden. Der bliver ikke gjort det store ud af forklare, hvordan i alverden jødiske golemer, arabiske djinner og orker taget lige ud af Tolkien kan eksistere i den samme virkelighed. Det gør heller ikke noget, for det gør spillet til en af de fineste eksempler på det element af det fantastiske, som man på engelsk ville kalde "spectacle" eller "wonder": Følelsen af, at alt omkring en er fortryllet, drømmeagtigt og fuldt af farver og overraskelser. I fremkaldelsen af denne følelse er spilseriens generelle fokus på mængde over kvalitet virkelig skøn, fordi man bogstavelig talt kan spille spillene i årtier, og alligevel altid ende med at møde et monster eller samle en magisk hjelm op, som man aldrig har set før.

Her har vi så dværgenes hold fra Heroes of Might and Magic 5: Hammers of Fate. Nr. 2 fra højre plejer vi at kalde "Pippis far", hvis nogen kan genkende ham fra børnetv-serien...

Jeg ved ikke om det også er tilfældet for alle, der spiller spillene, men i takt med, at jeg blev ældre, begyndte jeg at tænke på, hvor i alverden alle kentaurerne, Rakshasaerne, grifferne og troglodytterne mon kom fra. Og så begyndte jeg selvfølgelig at gå på biblioteket og finde opslagsværker... Heroes of Might and Magic-serien bærer en stor del af æren for, at jeg i dag er så dybt begravet i alt det her om helte, myter og det fantastiske, som jeg er. Seriens nyeste skud på stammen, Might and Magic Heroes VI (jeg aner ikke hvorfor de har byttet om på ordenes rækkefølge!), har skåret en del ned på alt hurlumhejet og forsøgt at skabe en verden med et lidt mere konsistent udtryk, hvilket nok var tiltrængt for selve spiloplevelsen, men jeg vil alligevel anbefale Heroes of Might and Magic III og V, for de er langt de mest spraglede og ustyrlige, når det kommer til mængden af indhold. Begge kan findes i de fleste spilbutikker til cirka 100 kr, og er et rigtig godt udgangspunkt for at få tiden til at gå hurtigt her op til julefesten.

Vi ses imorgen til den SIDSTE ordinære julekalenderbloglåge! Der sker nemlig noget lidt andet juleaften her på nubliverdetvildt.blogspot.com