Julekalender 2015 - 20. December: Sorcery!

En af rollespilsgenrens mest unikke fortælleteknikker er, at historien oftest fortælles i anden person, altså henvendt til et "du". Det er en form, der kun bruges i litteraturen som afveksling eller formeksperiment, medmindre noget skal forestille at være et brev med en modtager. - Og selv når det bruges som stilistisk eksperiment, er det ofte med direkte reference til rollespillets du-form, som det for eksempel er tilfældet i passager i Junot Diaz' The Brief Wondrous Life of Oscar Wao. Formen stammer fra situationen omkring et bord til en rollespilsaften, hvor gamemasteren skal fortælle spillerne, hvad der sker i spillet, og spørge dem, hvad de vil gøre. Uden for den slags situationer kender nogle det nok også fra diverse Choose Your Own Adventure-bøger fra deres skolebiblioteker - altså dem hvor man skulle bladre til forskellige sidetal i bogen alt efter, hvad man ville helten skulle gøre. Spilstudiet Inkle, som lige nu især er kendt for deres Jules Verne-parafrase 80 Days, har lavet en app-adaptation af netop en af disse CYOA-bøger, Steve Jackson's Sorcery!, og det er den, dagens kalenderlåge skal handle om.

Sorcery! (udråbstegnet hører med i titlen) er ligesom King of Dragon Pass en læseoplevelse i spilform, men spillet er på en måde også mere bog og mere spil end gårsdagens kalenderlåge. Det er lidt mere en bog, fordi der er endnu mindre grafik, og den læste tekst har en endnu mere central placering i interfacet. Det er tydeligt, at der er tale om et bogforlæg, og man skal have sine bog-øjne på, hvis man ikke skal begynde at skippe hen over de store mængder af tekst. Det er dog også lidt mere et spil, fordi rollespilselementerne her koncentrerer sig om enkelt helt, som man kan give udstyr og styre direkte i kamp. Dertil kommer et virkelig fint magi-system, som jeg vender tilbage til om et øjeblik.

I Sorcery! er spilleren en ung helt, enten en mand eller kvinde, som rejser ud i verden for at finde en forsvunden krone. Man begynder i en lille landsby, hvor man lærer at kæmpe og bruge magi, men derefter flytter man sin heltebrik ud i vildnisset fra den ene spilsituation til den anden, Alt hvad man gør bliver fremstillet i prosaform, så man samtidig med at man flytter en brik henover et kort, også læser en fortælling. Man kan ikke vælge, om helten skal gå et skridt eller to fremad, eller om han skal løfte højre eller venstre arm, men i bedste CYOA-stil skal man ofte vælge, om han eller hun skal gå til højre eller venstre, flygte eller kæmpe, tale eller tie. 

Det kunne nemt blive ret kedeligt, især fordi man altid kan spole tilbage til forrige valgsituation hvis det ikke går godt, men spillets måde at håndtere spillerens udfordringer på gør det til et af de mest underholdende rollespilseventyr, jeg længe har været på. De fjender og monstre man møder opfører sig nemlig ikke som computerspilselementer med masser af hitpoints og resistances, men som elementer i et folkeventyr, Magisystemet tager en stor del af æren for det: Man kaster magi ved at bruge af sin spillers livspoint og ved at kombinere tre bogstaver for hver magi, som man altså skal kunne huske i hovedet. - Og det er ikke bare magier der gør skade på fjenderne. L A W giver en kontrol over mindre intelligente væsener (jeg fik for eksempel en monsterflagermus til at angribe sig selv fremfor mig), D O P åbner låste døre, F O F får en modstander til at blive ekstremt klodset, og ZAP får et lyn til at slå ned. De virker altså nærmere som trylleformularer fra et eventyr end evner fra en hotbar i et MMO. Fordi de koster af ens livspoint, skal man, som det jo traditionelt gælder med magi i eventyr, bruge dem meget varsomt. 

De ret sparsomme livspoint gør også, at kampene, fremfor at være indlagte voldsdansenumre der skal gøre en klar til at sluge mere tekst, bliver en vigtig del af fortællingen. Selv den simpleste kamp med en røver eller en trold skal overvejes nøje, og spillets tekstgenerator er avanceret nok til altid at kunne fortælle noget interessant om, hvad der foregår i kampene. Spillets bogforlæg gør dog også, at kompleksiteten ikke er særligt høj. Man kan kæmpe, bruge magi, tage beslutninger om hvad man vil gøre i konkrete situationer og bruge lidt udstyr og ritualer, men man kan sjældent planlægge mere end et træk fremad, fordi CYOA-formatet er bygget op omkring temmeligt enkle plotstrukturelle flaskehalse, så bøgerne ikke skulle blive uendeligt tykke af valgmuligheder og kombinationer. Heldigvis er Sorcery! kun den første af fire apps, hvor tre allerede er udkommet, og miljøet og de fjender man møder varierer meget fra episode til episode.

Det er ikke de helt store temaer, der bliver behandlet i Sorcery!, men det er en meget underholdende røverhistorie, man spiller sig til, og netop flaskehalsplottet gør, at man hele tiden kan lægge spillet fra sig og vende tilbage lang tid senere, hvilket altid er godt for et spil der kan spilles på farten.