Tegneserier kan som intet andet medie rumme nogle helt vanvittige ideer. Fordi arbejdsgangen mellem tekstforfatter, penciler, inker og farvelægger ofte i sig selv går hurtigt, og oven i købet er presset af en udgivelsesdeadline og datoen for arbejdet på et nyt hæfte, og fordi alle involverede i processen er så relativt lavt betalt at de skal have så mange projekter i gang som muligt, er det sjældent nej-hatten, der er på mode i branchen. Det er ikke altid lige kønt, men af og til rammer det en balance, så man som læser sidder og sluger panel efter panel mens man kæmper for at forstå det fortættede buskads af koncepter og ideer, det er lykkedes et lille hold af kreative knoklere at få ned på papir. Et af de bedste nyere eksempler på dette er Warren Ellis, Declan Shalvey og Jordie Bellaires Injection, som jeg skal tale lidt om til en konference i morgen, og som dagens kalenderlåge skal handle om.
Det bliver en kort låge i dag, for man må ikke røbe meget om Injection, men præmissen er som følger: En gruppe specialister bestående af en genial/gal spøgelsesjæger, en sort irsk hackerpige, en sherlock holmesk detektiv, en hemmelig action-agent og en gammelengelsk shaman i en strikket sweater har fået til opgave at få fremtiden til at blive interessant igen. De har nemlig fundet ud af, at alle verdens problemer og konflikter før eller senere vil vikle sig ind i hinanden og få fremskridtet til at gå stadigt langsommere hen over hele linjen - der venter altså en form for ny mørk middelalder, og det skal stoppes. De kaster sig over et klassisk futurist-koncept og begynder at tænke over, hvad fremkomsten af kunstig intelligens vil gøre ved scenariet. Men i stedet for at skabe et gudemenneske af en supercomputerhjerne vælger de - og her sætter vildskaben ind - at indsætte denne kusntige intelligens i en blanding af internettet og selve naturlovene. Denne selvlærende intelligens vælger så at bruge sine teknomagiske kræfter til at terrorisere sine skabere i form af en virkeliggørelse af alverdens mytologi og folklore. Dens svar på hvordan man gør fremtiden interessant er altså at gøre fortidens verdensbillede virkeligt.
Det er en af de skøreste ideer, jeg nogensinde har hørt. - Og det fungerer! Undervejs i denne feberdrøm af en science fiction-historie får Ellis, Shalvey og Bellaire vendt en masse spørgsmål: Hvorfor er det egentlig at vi altid forestiller os den kunstige intelligens som menneskelig, som en superudgave af os? Hvad er folklore egentlig for noget? Hvor kom ideen om magi fra? Hvorfor vil spøgelsesjægeren hele tiden have en sandwich? Den sidste kan jeg godt svare på, for jeg hørte to af farvelægger Jordie Bellaires venner i Oregon fortælle til en konference, at netop Bellaire engang forpestede Image Comics' kontorpersonale med sin uopsættelige craving efter en sandwich, hvilket senere er blevet til en vandrehistorie i branchen som Ellis her drillende har sat ind i historien, men resten af spørgsmålene driver ud og ind mellem panelerne i en af de underligste og mest tankevækkende tegneserier, jeg længe har læst. Den kan varmt anbefales.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar