Nu er vi i gang med den sidste weekend i dette års nubliverdetvildt-julekalender, og vi skal derfor også til kalenderens sidste "juletema": Jeg har selv siddet i tog og bil i fire-fem timer i dag og har tænkt på, hvordan julen, hvis vi igen skal definere den ud fra nogle af dens mindre historiske eller teologiske træk, for de fleste har noget at gøre med at rejse. De fleste der ikke selv har større børn rejser hjem til forældre eller anden familie i julen, DSB vakler under presset af Danmarks kollektive omrokering før og efter jul, og rejsen er der også som tema i julehistorierne: Maria og Josef rejser hjem til Josefs slægts hjemby, de vise mænd tager turen på tværs af Mellemøsten for at se det lille Jesus-barn, og i den mere poppet-sekulære ende leger julehistorierne igen og igen med, hvordan julemanden når planeten rundt med gaver hver jul. Juletiden er altså også en tid, hvor man er på farten, og det er i mit hoved faldet på plads som en god anledning til at dedikere weekendens kalenderlåger til to spil, som handler om at være på vandring - og som begge kan spilles på farten. I dag handler det om strategispillet King of Dragon Pass, som kan købes til iPads og iPhones.
Jeg siger at King of Dragon Pass er et strategispil, men det er vigtigt for mig at understrege, at spillets fremstiller magtens korridorer på en radikal anderledes måde end mange af sine genrefæller. Man spiller som leder af en stamme, der er draget ud for at underlægge sig et område i The Dragon Pass, men fordi man er en del af en stamme i et folkevandringstidsinspireret fantasy-univers, bruger man mere tid på at lytte til rådgivere og ordne skærmydsler mellem familier i klanen, end man bruger på uddelegere opgaver og omskabe ressourcer til kæmpehære. Derfor er det også meget svært at planlægge forud i spillet, når så meget af begivenhedernes gang kan styres af, om man kan finde ud af hvem der har gjort underhøvdingens datter gravid, og hvem der beslutter at stjæle ens køer i netop den årstid man står i.
Inden hver større årstid går i gang, kan man beslutte hvor man vil prioritere stammens magiske held-point, for eksempel til kamp, diplomati eller landbrug. Det påvirker til en vis grad begivenhedernes gang, men det er lige så vigtigt at forstå relationerne mellem ens rådgivere og at kende til spillets mytologi, som styrer Dragepassets indbyggeres handlinger lige så meget som økonomiske cost-benefit-analyser.
Man er kort sagt ofte en magtesløs magthaver, og det gør spillet usædvanligt underholdende og behageligt frustrerende for et semi-middelalderligt strategispil. Det gør også, at man ser sine undersåtter som individer på en måde, jeg ikke kan huske fra noget andet strategispil. Det skulle lige være Stoic Studios' The Banner Saga, men det er i høj grad inspireret af King of Dragon Pass, som oprindeligt udkom til computere i 1999. Det hele bliver kun bedre af, at spillet kun har en smule grafik ens fantasi kan støtte sig til, men til gengæld rummer hundredevis af velskrevne siders mytologisk fantasy. Selvom man ikke altid kan gøre lige det man vil med de ønskede konsekvenser i spillet, sætter ens valg alligevel altid præg på det, der ender med at ske, og det tager spillets meget komplekse systemer højde for i teksterne, så enhver rollespils-gamemaster må blive misundelig. Når ens stammes færd er slut - enten fordi man har vundet eller tabt, kan spillet endda opsummere hele ens gennemspilning i en sammenhængende lille novelle eller journal, som kan printes eller sendes pr. email til ens venner.
King of Dragon Pass er for mig at se fantasygenrens bedste bud på et rigtigt stykke digital litteratur: Det er medrivende at leve med ens stamme, og både tekst og systemer flyder over af en fortælleglæde, som på trods af sin klare stil og worldbuilding lægger sig helt åben over for spillerens aftryk på fortællingen. Det er ikke bare en "spilmatiseret" bog, og heller ikke "bare" et spil, der skal spilles, men en regulær læseoplevelse i spilformat. Hvis du har langt hjem til jul, er King of Dragon Pass et godt bud på en rejsekammerat.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar