At skabe nye verdener

- en lille tegning fra mine mange fantasistunder

i den skolefritidsordning, jeg engang arbejdede i.

I anledning af arrangementet Speak Out with your Geek Out, hvor nørder over hele verden i denne uge skriver om deres passion for alverdens ting, vil første rigtige indlæg på denne blog blive en lille tekst om en af mine største nørdepassioner. Here goes.

Det er selvfølgelig rigtig dejligt, at vi har planeten Jorden at bo på. Den er så uendeligt overvældende og fuld af - tja, alting. Her bor vores familier, her boede vores forfædre. Her græsser giraffer et sted, mens blåhvaler synger i dybet et andet sted. Her bor nogle i telte, andre i marmorbeklædte villaer og igen andre i papkasser. Det ville tage flere menneskeliv end man kan forestille sig at udforske det hele. Alligevel har jeg, siden jeg var helt lille, været forelsket i muligheden for at opfinde helt andre og nye verdener at bo i. Hvis jeg skal samle hele min passion for eventyr, fantasy, spil, litteratur og kunst i det hele taget omkring en eneste ting, må det blive det: At mennesket gennem sin fantasi er i stand til at opdigte nye verdener på et øjeblik, og leve sig helt ind i dem. Jeg sidder og smiler mens jeg skriver det.

Fascinationen begyndte før jeg rigtigt kan huske, men Legoklodser og Astrid Lindgrens på en gang tordendystre og børnevenlige skove og sletter i Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte er nok noget af det første. Og så C.S. Lewis' Narniabøger selvfølgelig. Jeg var nok 10-11 år gammel, da jeg med nogle kammerater for første gang tog hul på ikke bare at nyde andres verdener, men selv begynde at skabe. Bevæbnet med kopipapir, stifteblyanter og de nærmest uendelige mængder af tid, man dengang havde som barn, skabte vi den idag meget nuttede og lidt pinlige verden Morld (vi var gamle nok til at det skulle lyde engelsk), komplet med landkort, et hieroglyfagtigt alfabet og hundredevis af tegninger af verdenens indbyggere.

Det var også i de år, jeg blev introduceret til nogle af de tungere fantasiverdener: Star Wars' tusindgalaktiske virvar af planeter og Tolkiens mytetunge Middle-Earth i Hobbitten og Ringenes Herre kom til, og kort efter fik vi en computer, så jeg kunne kaste mig over de mange computerrollespil, der kom frem i slutningen af halvfemserne. Jeg oplevede, at mange af computerspillenes udviklere måtte have samme fascination som mig, for de fyldte spil som Fallout, Might & Magic og Baldur's Gate (meget mere om dem en anden dag!) med flere steder, personer og sære væsener end de fleste overhovedet ville have tid til at udforske.

Efterhånden som jeg tog hul på mit voksenliv, blev drømmen om at skabe verdener også "ældre". Det betød især to ting, som gerne skulle være denne artikels pointer:

1. På det intellektuelle plan begyndte jeg at interessere mig for, hvordan og hvorfor folk fantaserede verdener frem. Det var medvirkende til, at jeg idag sidder på Afdeling for Litteraturhistorie på Aarhus Universitet og studerer myter og fantasylitteratur. Det fik mig også til at drømme om en dag selv at skabe en fortælling, der kunne betyde lige så meget for andre, som mine heltes fortællinger har betydet for mig. Endelig fik det mig også på sporet af en af mine største tanker lige nu, nemlig at alle de fantasiverdener, vi idag omgiver os med i bøger, biografer, tv-serier og spil er et udtryk for, at der er noget i den virkelige verden, der er gået tabt. Det kommer jeg også tilbage til her på bloggen.

2. På det personlige plan kom jeg til at tænke over, hvorfor jeg egentlig gik så meget op i at skabe alternativer til denne verden. Var det en form for eskapisme? Havde jeg brug for pauser fra verden af og til? Og var det en dårlig ting? Sammen med mange andre små livserfaringer har det idag ført til, at jeg prøver at finde en balance mellem på den ene side at nyde fantasien og alt det gode ved at skabe nye verdener (Tolkien selv mente at det var en af de måder vi som mennesker ligner Gud på: At vi ikke kan lade være med at skabe!*), og på den anden side fastholde, at der er masser af godt og vigtigt liv at leve her og nu. Som min far med lidt lignende erfaringer siger: Det gælder om at gøre fantasien til en udflugt i stedet for en flugt.

Selvom jeg har gjort mig en masse tanker om fantasien, er jeg stadig først og fremmest praktiker/nørd. Jeg elsker stadigvæk bøgerne og computerspillene, og om et par uger skal jeg for første gang spille Dungeons & Dragons med nogle kammerater. Det er nok den mest rene form af min lidenskab, man kan finde: Jeg har opfundet en vældig fortælling i en fantasiverden, som kammeraterne så skal "rollespille" deres fiktive karakterer igennem. Vi skal altså i fællesskab et par timer hver måned skabe en ny verden sammen. Jeg glæder mig som et lille barn. Eller måske kan det godt retfærdiggøres at sige at jeg glæder mig som en voksen mand? Måske er det ikke noget man skal vokse fra. Lad mig endelig høre jeres mening om det.

Glædelig Speak Out with your Geek Out-uge, og velkommen til nubliverdetvildt.blogspot.com!

*Jeg har ikke lige et citat på rede hånd om Tolkien og sub-creation, og det er lidt forenklet, det jeg skriver. Jeg lover at vende tilbage til det!